AW

En klient med eksamensangst

- der fortæller selv ...

Eksamens-angst, eller måske snarere præstationsangst havde påvirket og hæmmet mig siden skoletiden med forskellige skuffelser, ydmygelser og dårlige erfaringer af mange slags og det havde effekt længe efter:
Jeg fuldendte ikke mine ungdomsuddannelser, dumpede køreprøve, turde ikke sige noget til personalemøder og knap nok svare telefonen på arbejde!
Det var meget anstrengende at lave og leve med undvigelses-strategier og efter alt for mange år på den måde, fandt jeg en net-baseret uddannelse, der med distance og skriftlighed appellerede til mig, troede jeg!
Dagen før første-års prøven, som skulle afholdes på klassisk vis med lærer og censor om bordet, var den jo gal -igen- værre end nogensinde.
Til trods for jeg var stærk i faget og stoffet, velforberedt og det hele, stak angsten igen af med mig og den eneste strategi, jeg kunne komme på, var at holde mig vågen hele natten for så at være for træt til at være angst!(Ja, og sikkert også til at levere en ordentlig præstation men sådan en angst gør mærkelige ting ved ens ræson!! )
Efter et par timer ved computeren for at aflede mig selv og holde mig vågen, fandt ved lidt af et tilfælde “Hypnose” og efter lidt effektiv skriv frem og tilbage med A.W. og nogle gode notater, kunne jeg med en god fornemmelse sove (!) selvom det var mærkeligt og lidt grænseoverskridende at have delt noget så privat, som en virkelig stærk angst med en “fremmed”; men med desperation er man måske også åben for inspiration?!
Næste morgen havde jeg en forbløffende fornemmelse af ro og tryghed,så selv studiekammerater var forundrede og ja, misundelige! Ingen kemi/medicin, “kun god omprogrammering”, som faktisk har holdt lige siden - 12 år-, hvor de øvrige eksaminer,møder ,samtaler og oplæg i større forsamlinger o.a. har været positive oplevelser, og indgået som naturlig del af mit arbejde og mig selv!
Det er nu en gang meget tilfredsstillende at kunne formidle sin faglighed på en rolig og sikker mådeog samtidig slippe for alle de undvigemanøvrer!
Eneste fortrydelse er at jeg ikke fandt (!) det før, for det blev virkelig et forvandlende vendepunkt!